Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195 MIKAEL
gen Dumheder. Leblanc vilde vente med at sælge, om
han saa skulde vente lige til Claudes Død — lige til
hans Død.
Mikael var bleven staaende, ret op og ned, lige under
den elektriske Krone:
— Ja, naar Claude døde
Mikael løb op ad Trappen. Med et Tryk tændte han
alle Atelierets Lamper.
— Jo, der var Studierne. Der laa Mappen. Og de
var der alle. Han talte dem og han talte dem ikke. . .
for, som altid, naar han gav hende noget eller hjalp
hende med noget, var Begæret efter Lucia skyllet ned
igennem ham som en Brand.
Saa slog han Mappen sammen og gik.
En Times Tid efter kom Charles Schwitt.
— Hvordan gaar det? spurgte han i Vestibulen Ma-
jordomus.
— Mesteren hviler, svarede Jacques.
— Men jeg skal melde Hr. Schwitt.
Charles Schwitt gik op i Dagligstuen, og Claude Zo-
ret kom ind.
— Jeg vilde bare se Dig en Gang endnu — idag,
sagde Schwitt og han tog hans Haand.
— Og Du er alene? sagde han og satte sig.
— Ja, sagde Mesteren og tændte i hele det store
Rum: jeg er alene. Hvem skulde der vel være her?
Charles Schwitt fo’r med Haanden over sit Ansigt:
— Du er vel ogsaa træt? sagde han.
Men saa begyndte han at tale om Dagen idag, om
hvad den havde sagt og hvad den havde ment og om
alle dem, som havde været der. Der manglede jo ingen,
slet ingen, det var da hele Paris, sagde han.
— Men hvor var Adelsskjold? spurgte han pludselig.
— Jeg véd det ikke, svarede Mesteren.
— Og Englænderne, blev Charles Schwitt ved : de
var de mest entusiastiske af dem alle. De var rent ude
af sig selv, forsikrer jeg Dig, ganske vilde.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
