Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 194
Kandelabrene, mens han sad dér med Fødderne mod
Kaminristen.
Og pludselig sagde Mikael — som var han i Løbet af
Minuttet Byttet for alle Stemninger —
— Lad mig varme dem.
Og han bøjede sig ned og, knælende paa Gulvet,
„trillede" han Mesterens Fødder mellem begge sine
Hænder, saadan som han før saa tit havde gjort det:
— Tak, min Ven, sagde Mesteren.
— Det gi’er Varme, sagde Mikael, der blev ved.
— Ja, svarede Mesteren, og lidt efter sagde han-:
— Nu kunde jeg trænge til at have Ørkenens Sand
under mine Saaler.
— Ja, sagde Mikael og slap paa én Gang Mesterens
Fod.
— Men jeg vil hvile mig, sagde Mesteren : Jeg tror,
jeg er bleven lidt for træt.
Og vendt til Majordomus sagde han
— Tænd i Biblioteket.
— Farvel, min Ven, sagde han og gik med Major-
domus.
Mikael stod endnu i Spisestuen, da Jacques vendte
tilbage.
— Fra hvem er den Laurbærgren? spurgte Mikael.
— Jeg tror fra en Englænderinde, svarede Major-
domus.
En hastig Rødme fløj over Mikaels Ansigt
— Hm, sagde han : Ja, smuk er den ikke.
Og han gik ind i Dagligstuen.
Han maalte Gulvet hastigt og hastigere:
— Nej, det nyttede ikke. Der maatte skaffes Penge.
Nu, hvor alle Mennesker vilde faa at vide, at Kejseren
han hjalp ikke. Og hvad skadede det desuden — eller
hvem? Claude rodede aldrig i sine brugte Studier. Og
Studierne fra Algier vilde staa i Pris nu — en vældig
Pris. Det vidste Leblanc. Paa sine egne Øjne og Øren
stolede den Karl og han havde jo været her idag, under
„Jublen". Og Leblanc var for klog. Leblanc gjorde in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
