Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 MIKAEL
Med ét holdt Adelsskjold Hovedet stille og Øjnene
fæstede hen paa Mesteren.
— Han sænkede Armen — forstaar De — han sæn-
kede Armen — saaledes (og Adelsskjold gjorde Bevæ-
gelsen) saadan, før jeg skød ... før jeg skød, forstaar
De og jeg skød . . . Jeg havde set det og skød —
som ind i en Skive ... ind mod hans Bryst.
Mesteren stirrede mod en Lampe. Det var et Nu,
som flimrede dens Lys for hans Øjne.
— Ind i hans Bryst, gentog Adelsskjold ud i Luften.
Og paa Svensk, paa Tysk, paa Fransk, blandende alle
de Landes Sprog, hvor han havde færdedes, begyndte
han at tale igen, vise om igen, saadan, saadan havde
han skudt og saadan faldt Monthieu —ja, næsegrus, plat
ned, Ansigtet nedad, lige mod Jorden med Ansigtet
— Lige mod Jorden med Ansigtet Jorden, for-
staar De, den frosne Jord.
Og han blev ved at gentage, ved at sige og sige
— Forstaar De — mod den frosne Jord, forstaar De,
den haardtfrosne Jord.
Men Mesteren, der vilde flytte hans Tanke, som vilde
han udrive et Søm af en Mur, sagde
— Hvor er Fru Adelsskjold?
Det var, som Adelsskjold studsede.
— Hjemme, sagde han.
Pludselig stod han op og gik hen foran Mesteren.
— Og hvad nytter det saa, sagde han, sig mig, hvad
nytter det?
Mens han stod foran Mesteren, løb Taarerne ned ad
hans Kinder.
Lidt efter lidt blev han roligere. Han satte sig i So-
faen. Nu og da rystede hans Legeme.
Mesteren sad ubevægelig og tavs. Naar Adelsskjold
begyndte at hulke igen, gik der en Sitren over Claude
Zorets Ansigt.
Vandet rislede svagt i sine Kummer.
Saa sagde Adelsskjold sagte, som man siger det
uhjælpelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
