Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 200
— Jeg har ejet hende og kommer aldrig til at eje
hende mer.
Mesteren talte ikke.
Men paa én Gang sagde Adelsskjold og saå* frem over
Bordet paa Claude Zoret:
— Har De nogensinde mistet nogen?
Mesteren svarede ikke. Sine tunge Øjenlaag holdt
han sænket.
— For, sagde Adelsskjold og førte Haanden op til
sin Pande: Ellers tror jeg ikke, at man rigtig begriber
eller véd, hvad det er.
Lidt efter sagde han
— Hvis jeg kunde faa lidt frisk Luft. Kan vi ikke
gaa op paa Balkonen?
— Jo, sagde Mesteren, lad os gaa derop.
De gik op ad Trappen Side om Side, og Mesteren
aabnede Balkonens Dør:
— Det er blevet Taage, sagde han.
— Ja, det er blevet Taage, gentog Adelsskjold i gan-
ske samme Tone.
Og de stod begge lænede til Gelænderet.
Mesteren stirrede frem i Taagen. Pladsens Lys blev
til matte Skær i Natten og Gadernes Lyd svandt hen,
som aflivedes de i den tunge Luft.
Saa sagde Adelsskjold og hans Stemme lød, som gled
den sammen med Taagen
—- Claude, sagde han : Og naar saa alt er forbi, kom-
mer det værste —
— Hvad kommer? spurgte Mesteren.
— Tilsidst spørger man sig selv — og Adelsskjolds
Stemme brast — om man virkelig ogsaa har elsket
hende . . . Eller om hun kun var mig nødvendig.
— Nødvendig?
Claude Zoret havde grebet om Gelænderets Rand.
— Ja, hviskede Adelsskjold frem i Taagen.
Mesteren havde aabnet sine Øjne, næsten spilet dem
op — som saå han forfærdet, i et eneste Lyn, hele sit
Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
