Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205 MIKAEL
Og Denis satte sig, uden at spørge mer, ned paa
Trappens Trin, underligt frysende, i en sær Stilling, som
sad han foran en Ild, der var gaaet ud — til han plud-
selig sagde op mod Majordomus, der havde sat sig i sin
Stol med bestandig mumlende Læber
— Bæsterne vil ikke æde, sagde Denis og han sad
som før.
Det ringede hastigt paa Porten. Det var Jules, der
kom løbende.
— Hr. Mikael var ikke hjemme, sagde han.
Majordomus havde pludselig rejst sig. Et Øjeblik saå
man, hvilken Kæmpekarl han var.
— Meld det, sagde han.
Og uden at han vidste det, havde han løftet den goti-
ske Stol op i dens Arme og lod den falde igen.
Jules gik op ad Trappen og ind, hvor Charles Schwitt
sad foran Sovekammerdøren, sammenfalden, i en enlig
Stol.
— Hr. Mikael var ikke hjemme, sagde Jules midt i
Stuen.
Charles Schwitt havde løftet sit Hoved. Jules vilde
ikke have genkendt hans Ansigt.
— De kan gaa, sagde Schwitt.
Da Jules kom ud paa Trappen, mødte han den yngste
Kok, der, i sit hvide Tøj, kom ud fra den store Spisesal.
— Hvordan er det? hviskede den unge Mand, hvis
Ansigt var blegt under det nedkæmmede Haar.
— Nu er ’et vel snart, hviskede Jules, hvis Øjne
skinnede af Angsten.
Og de blev begge staaende, tæt ved hinanden, paa
den mørke Afsats, mens Telefonen dernede skingrede
paany.
. . . Charles Schwitt aabnede sagte Soveværelsets
Dør.
Dr. Brouarts Amanuensis rejste sig fra Halvmørket i
Skyggen af den store Seng.
— Mesteren blunder, hviskede han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
