Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 206
Charles Schwitt talte ikke. De sad tavse, hver i sin
Krog, og lyttede til Mesterens stødvise Aandedrag.
Pludselig aabnede Mesteren sine Øjne og han vilde
vende Hovedet:
— Hvem er her? spurgte han.
— Det er mig, sagde Schwitt, der havde rejst sig.
Den Syge flyttede atter sit Ansigt.
— Tak, sagde han og lukkede sine Øjne igen.
De tav et Øjeblik. Saa hviskede Amanuensis
— Mesteren venter.
Schwitt bøjede Hovedet.
— Men Notaren kommer vel snart, sagde Amanuen-
sis igen.
Charles Schwitt havde rejst sig og stod ved Sengens
Fodende med Blikket fæstet paa Mesterens Bryst.
En Dør gik i Stilheden, og Mesteren løftede brat sit
Hoved igen:
— Hvem kom? sagde han og stirrede paa Charles
Schwitt.
— Her er ingen.
— Ingen, sagde Mesteren og hans Ansigt faldt til-
bage. Kun de lange Øjenlaag sitrede over hans gule
Kind. Men pludselig slog han Øjnene op paany, og frygt-
somt eller som Lyden smertede ham, sagde han:
— Kommer Mikael?
— Ja, han kommer.
— Tak.
Der hørtes Trin gennem Huset, mange Trin op ad
alle Trapper.
— Claude, sagde Schwitt, som vilde han kalde.
— Claude. Det er Notaren.
— Godt, hviskede Mesteren.
— Det er godt, sagde han.
Han vilde rejse sig, men hans Ansigt fortrak sig af
Smerten.
— Lad Jacques komme, sagde han.
Majordomus rettede Puderne, saa Mesteren sad halvt
oprejst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
