Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 MIKAEL
— Tak, sagde han : Tænd saa.
Majordomus trykkede paa den elektriske, og alle Lam-
per tændtes.
— Saa lad dem komme, sagde Mesteren.
Hr. Roux kom ind. Bag ham fulgte to Herrer.
Mesteren bøjede sit Hoved, mens alle betragtede ham,
hvid som han laa, i Lyset, under den mørkerøde Senge-
himmel.
— Har De Dokumentet med? spurgte han, og hans
Stemme var ganske klar.
— Ja, Mester, svarede den unge Advokat, der havde
arvet Notariatet efter sin Fader og som var bleg under
det friserede Haar.
Og han spurgte, mens hans Stemme rystede let:
— Skal jeg oplæse det for Mesteren?
— Nej, svarede Mesteren, lad mig læse det selv.
Den unge Mands Fingre fik ikke aabnet Mappens
Laas.
— Her, Mester, sagde han og rakte Claude Zoret
Dokumentet.
Mesteren tog det og pludselig rejste han sig helt i sin
Seng, og siddende rank — hvad enten fordi det smer-
tede ham mindre eller det skyldtes Bondens Ærbødig-
hed under Udøvelsen af Lovens Handlinger — læste
han Testamentets Ord. Alle havde bøjet deres Hoveder.
Kun Charles Schwitt betragtede ham ufravendt.
— Jeg, Claude Zoret, hvis Hustru er død og som
blev en ensom paa Jorden, bestemmer herved som min
velovervejede og sidste Vilje, at ved min Død, da skal
alt, hvad jeg maatte efterlade mig . . .
Mesterens Stemme blev tydeligere, som var hvert et
Ord en Skrue, han borede ind i en Sten, mens Nota-
rerne ventede med deres Hoveder bøjede og Charles
Schwitt var hvid som det Lagen, om hvilket han kram-
mede, uden at han vidste det.
Men Mesteren blev ved at læse
— være sig rede Penge, faste Ejendomme, Effekter
af alle Arter tilfalde og tilhøre min Plejesøn, Eugéne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>