Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 218
Henne i en Krog var Majordomus sunken ned og
bad sine lydløse Bønner. Charles Schwitt havde rejst
sig. Udtryksløse stirrede hans Øjne frem i Rummet.
Lægen løftede Spejlet. Med et Silkeklæde afviskede
han Taagen, der dækkede det, og han holdt det atter
over Mesterens Mund.
Ingen Trækning gik mer gennem det stille Le-
geme.
Jacques havde rejst sig, og Charles Schwitt drejede
pludselig sit Ansigt, da Lægen hævede Spejlet paany:
Dets Flade bar ikke længer Mærke af nogen Aande.
— Det er forbi, sagde Lægen sagte og han lagde
Spejlet bort.
Majordomus hulkede højt, mens Charles Schwitt
med sammenknugede Hænder blev staaende, hvid, ved
den Dødes Fødder.
Men Amanuensis var, med Uhret i Haanden, alle-
rede gaaet for at underrette de Herrer Journalister.
... Da Charles Schwitt kom ned, var Vestibulen
tom. Kun nogle glemte Aftenaviser og nogle Stumper
af Cigaretter flød der hist og her.
Men da Charles Schwitt kom ud paa Gaden, holdt
der en Droske foran Porten og en Herre sprang ud af
Vognen
— Kære Kollega, sagde han og rakte Charles
Schwitt et Visitkort, De forstaar, en Gentleman vil ikke
forstyrre Deres Sorg, Deres dybe Sorg . . . Men det er
kun et Spørgsmaal, som ikke kan genere: Hvem, min
Herre, tror De, skal tage Dødsmasken?
Charles Schwitt dirrede i sit Ansigt:
— Min Herre, nu skal her være Fred, sagde han
og løftede Haanden, næsten som vilde han slaa.
Den pelsklædte Herre af Pressen blev forfjamsket
og gik et Par Skridt.
Men midt paa Fortovet vendte han sig igen og sagde,
idet han bukkede halvt:
— Men Dødsøjeblikket var jo Klokken tolv? sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>