Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Joan Ujhazy saå ud ad Kupéens Vindu. Det var det
samme Billede. Mens Toget igen gik skumplende
i Gang, løftede Stationskarlen Spandene og flyttede de
tunge Ben hen over den pjaskede Perron. Dér boede
Skrædderen og Skomageren og en Uhrmager. Der hang
et Uhr i hans Vindu : Hm, Lodderne gik, men den store
Skive var tom og uden Visere. Og dér var Snedkeren.
Hans Skilt var en sort Kiste. Men den ene Skorsten
var Mejeriet.
Saa bøjede Telefonens Traade igen hen over Mar-
ken, hvis Jord var uden Farve. De hang saa slappe un-
der Regnen, som havde de ikke ret meget at tale om
fra Pæl til Pæl, Stang til Stang, henover Marken.
Joan Ujhazy blev ved, som han plejede, for sig selv
at sige Ordene for det, som han saå, paa sin Moders
Sprog
— Mark, Marker, lav Mark; et Hus, lavt Hus; to
Fugle, to graa Fugle ... og Regn.
Og pludselig søgende Tilflugt i et andet Sprog og
strækkende begge Arme op i Luften sagde han
— Ah, la pluie, cette pluie morne.
Da han drejede Hovedet, saå han kun Hans Hacke,
der sad i det modsatte Hjørne med de hvide Klaver-
hænder foldede, stirrende med de runde Øjne ud for
sig — hjem mod Brux, mod Bagerdatteren, Kæresten,
Naboens Datter i Briix.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
