- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
224

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG . 224
Joan Ujhåzy vendte igen det lidt for lille Hoved og
stirrede ud paa de samme Marker:
— Mark, Marker, flad Mark. Tre Fugle — graa
Fugle.
Han gentog endnu de danske Ord i sine Tanker —
Ordene i hans Moders Sprog. Hvor det var underligt,
han havde kunnet glemme det og først havde set det
tilfældigt paa den Hotelregning imorges:
8
/s, den otten-
de Marts.
Nu var Ane derhjemme allerede kørt til Byen, som
hun gjorde paa hver Moderens Fødselsdag, med alle
sine Kranse. Hun bandt dem af Violer. De blomstrede
saa tæt paa Engen under Skraaningen, hvor Dmeter
havde sine Vinstokke. Og hun var, kroget og knækket,
draget til Kirkegaarden og havde siddet paa den lille
Jernbænk, opad Muren, under Vaabenet, og havde sun-
get sine Salmer udover Graven. Der var to, Ane kunde.
Der var ingen Toner og ingen Melodi. Men Ane sad
ret op og ned, uden at røre sig, opad Muren og blev
ved at synge
Julefryd, evige Fryd,
Hellig Sang med himmelsk Lyd.
Det er Englene, Hyrderne saa.
Dengang Herren i Krybben laa.
Evig er Englenes Sang,
Evig er Englenes Sang.
Da Joan var Barn, sad altid han ved Siden af Ane
paa Bænken. Han syntes næsten det var, ligesom naar
Nik gøede, den russiske Mynde, der var død, fordi den
frøs saa meget om Vinteren.
De rutheniske Piger, der vaskede ved Bybrønden,
kiggede ned til Ane, ind over den lave Mur, og Told-
forvalterens rumænske Frue, der laa oppe i sit Vindu
med de bare Arme paa de snavsede Karmpuder, lo ned
til de ungarske Gendarmer.
Men Ane blev ved at synge, mens hun knyttede
Hænderne, den anden Salme eller det var jo ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free