Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 DE UDEN FÆDRELAND
Faderen kom frem mellem Vinstokkene. Han tog en
Klase Druer i sin Haand.
— Se, hvor den er smuk, sagde han og lagde den
gul og tung ned i Moderens Skød.
— Ja, den er køn.
Faderen stod og saå paa den gule Klase i Moderens
Skød
— Saadan er uslebne Topaser, sagde han.
— Ja, sagde hun og løftede Øjnene.
— Idag er her da varmt mellem Stokkene, sagde
Faderen. Han talte til Moderen saadan tydeligt, som
man taler til et Barn, eller højt som til En, der ikke
hører rigtig.
Moderen nikkede, mens Faderen førte sin Haand ned
over Kæden af Perler om hendes Hals — hun havde
mange Kæder og fik bestandig nye
— De er saa smukke, sagde hun med en Stemme,
der altid var ligesom et andet Sted end hendes Ord,
og hun følte selv om Perlerne om sin Haand.
Men Faderen bøjede sig og kyssede hende paa Haa-
ret, saa hastigt.
— Har Du redet? sagde hun.
— Ja, sagde han og slog Pisken mod de ungarske
Støvler, som han altid bar fra den Tid, han endnu i
Budapest gjorde Tjeneste ved det andet Husarregi-
ment.
— Saa hurtig Du er kommen hjem.
— Her kan man snart faa redet rundt, svarede Fade-
ren, og hans Øjne havde skiftet Udtryk.
De tav alle, mens Faderen gik bort mellem Vinstok-
kene. Solen glitrede og lyste henover Moderens Kæde
og i alle hendes Fingerringes Stene. Hun stirrede, med
sine fjerne Øjne, saa længe ud over Flodens Vand.
— Ane, sagde hun og rørte sig ikke : Kan Du huske,
hvor Fjorden den var blaa hjemme ved Vejle.
Ane havde drejet sit Hoved
— Der gik den lille Damper, sagde hun, og der kom
et pludseligt Lys i hendes Øjne.
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
