- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
231

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231 DE UDEN FÆDRELAND
— Sov nu, sagde hun.
Men Joan sagde — og pludselig talte han Rumænsk
— op til hende:
— Hvorfor fryser Mo’r?
— Joan véd, at Joan skal tale Engelsk.
— Yes.
Og Joan gentog, mekanisk og straks, i det samme
Tonefald
— Why does mamma always feel cold ?
— Nu skal Joan sove, svarede Miss Teker.
Og lidt efter hørte hun, han sov, som var hans Øjen-
laag dumpede i paa en eneste Gang.
Det var altid saadan med Joan, at han talte jo ikke
meget, men sad mest sært stille enten med sit Legetøj
eller med ingenting. Men paa én Gang stod der et
Spørgsmaal ud af ham: „Hvorfor", som han saa blev
ved med og løb med til alle, gennem hele Huset; som
om der ikke levede andet i hele Hjernen paa ham, løb
han med det samme Spørgsmaal — til Faderen og til
Moderen og til Gouvernanten og de to Staldkarle og
dem i Køkkenet og til gamle Hana.
Gamle Hana var den serbiske Kartoffelskrællerske.
Hun sad i Rummet foran Køkkenet. Hun var lidt tos-
set og Næsen løb paa hende. Hun sad altid og rokkede
med Hovedet og smaasang. Det var nogle gamle Viser,
serbiske Viser fra Floderne. Joan tog en Treben og satte
sig hos Hana. Han kunde sidde der mange Timer, mens
hun sang. Hans Hoved rokkede ligesom Hanas.
Men pludselig sagde han og saå paa Hana ligesom
paa Miss Teker
Hana.
— Ja.
— Hana, hvorfor pakker de Mo’r i Sjaler?
Hana saå paa ham og forstod ham ikke:
— Ja, her er Babylons Taarn, sagde hun og sang
igen.
De to rumænske Kokke løb ud og ind. Mundene stod
ikke paa dem, og de spiste altid Tomater, der var ligesaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free