- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
232

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 232
røde som deres Læber. Miss Teker drog gennem hele
Huset og kunde ikke finde Joan. Tilsidst fandt hun ham
hos Hana. Han maatte ikke være der, og Miss Teker
sagde for at skræmme ham, at der var Rotter hos Hana.
Rotter var det værste, Joan vidste. Ved Floden var der
saa mange af dem, saa store og med lange, fede Haler.
Joan lærte at stave af Miss Teker. Men Ane kom tit
og hentede ham — ned til Fruen.
Moderen kom ikke ud mere. For det var Vinter, og
der var store Bølger paa Floden, naar Joan saa ud af
Vinduet.
Moderen sad altid foran Kakkelovnen, og Ane maatte
aldrig gaa fra hende.
— Du maa sidde stille, sagde Ane til Joan.
— Ja, hviskede Drengen.
Moderen krøb sammen under sit Tæppe
— Bøgebrænde varmer mer, sagde hun.
— Ja, sagde Ane: der er ingen Ligning.
— Paa Munkebjerg, sagde Moderen, var Bøgene
saa brede.
— Ja, de var, sagde Ane.
Joan løftede Hovedet fra Billedbogen :
— Hvorfor taler MoV altid om Danmark?
— Fordi, lille Josse — for derfra kom Mo’r.
Moderens Stemme lød saa sagte, og, mens hun saa ind
i Ilden, førte hun Fingerspidserne mod hverandre lige-
som Marinka, Kammerjomfruen, gjorde om Søndagen.
Men paa én Gang løftede hun Hovedet og sagde med
en helt anden Stemme, en helt munter Stemme
— Nu skal Du synge, Josse.
— Ja, sagde Joan. At synge for Moder var det bed-
ste, Joan kendte.
Han begyndte at synge med en lille skær Røst, lige
ind i Ilden sang han alle Hanas Viser — mens han slog
Takt med Fødderne. Men Ord var der ikke til. for han
forstod jo ikke Serbisk.
— Saadan synger Hana, sagde han, og højere og
højere sang han ind i Ilden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free