Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233 DE UDEN FÆDRELAND
Moderen havde lukket Øjnene. Men en Gang imellem
slog hun dem op igen og saå paa alle sine Billeder, som
hang saa tæt om hendes egen Kakkelovn — alle de fra
Vejle og saa „Skumringen".
— Nu kommer Mo’rs Sange, sagde Joan, og han tog
fat med samme skære Røst paa alle Mørkningssangene,
som Moderen sang, mens han blev ved at trampe Tak-
ten med begge Fødder. Men Ord var der heller ikke i
dem, for i Sange kunde han ikke holde paa de danske
Ord, som var der.
Der kom et Smil over Moderens Ansigt:
— Ja, ja, det er den, sagde hun.
— Det er den.
Og næsten uden at hun vidste det, hviskede hun Or-
dene, mens Joan sang Melodien
Det var Ridder Hr. Aage,
han red sig under 0,
fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø.
— Hvordan er det, Du si’er? spurgte Joan. der plud-
selig holdt op at synge.
— Det er om Ridder Aage, sagde Moderen.
— Men hvordan? sagde Joan.
Moderen tog ham om hans Haar
— Det forstaar Du ikke, sagde hun : Det var i Dan-
mark.
Men Joan tog fat paa Melodien igen og sang — ind i
Ilden.
Fæsted han Jomfru Else
alt med det røde Guld,
Maanedsdagen derefter
laa han i sorten Muld.
— Hys, hviskede Ane: nu skal Josse være stille.
Moderens Øjne var faldne til. Hun blundede med
Hænderne i sit Skød, det lyse Haar laa ned over hendes,
Tindinger.
— Kom nu. Nu sover MoV, sagde Ane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
