Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 236
Døren. Og mens hun græd, saa Taarerne faldt ned paa
de hvide Hænder, lagde hun Skillingerne paa den Dø-
des nedtrukne Øjenlaag.
Joan, hvem ingen saa, sad hos Hana. Der var helt
tyst i Køkkenet, som om ingen skulde spise.
— Hana, hviskede Joan.
— Lille Herre.
— Hana, hviskede han og saa op i hendes Ansigt:
hvorfor er Mo’r død?
Og han sagde „død" saadan som et fremmed Ord, en
Lyd, man ikke forstaar.
— Lille Herre, svarede Hana kun og stirrede ud i
Rummet med de halvblinde Øjne.
Men paa én Gang kom Marinka løbende.
Hun var helt sort.
— Nu kommer Pateren, raabte hun og løb videre ud
i Hallen.
Joan fulgte efter. Han holdt Armene saa tæt ind til
Kroppen. De to Kordrenge gik lige bag ved Præsten, i
hvide Skjorter. Og Marinka lukkede alle Dørene op og
bankede paa den øverste.
Hun bankede igen :
— Ana, Ana.
Men Døren var lukket
— Ana, Ana, kaldte hun højere:
— Ana, det er Pateren.
Men pludselig havde Ane revet Døren op og, midt
paa Tærskelen, som en forvildet, mens hun holdt i Kar-
mene med begge sine Arme, som om al hendes Fortviv-
lelse udladede sig i Raseri mod den fremmede og kron-
ragede Mand — skreg hun en Strøm af vildsomme For-
bandelser paa Dansk og paa ungarske Brokker. Forban-
delser frem imod Præsten — og slog Døren til, imens
de tomme Røgelsekar sitrede i Drengenes Hænder.
Joan var løbet ud.
Skælvende over sit hele Legeme trykkede han sig ind
mod Hanas Knæ
•
— Hana, Hana, hvorfor gik Præsten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
