Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 DE UDEN FÆDRELAND
— Lille Herre, lille Herre.
Men saa rejste Fader, og Joan fik den franske Frø-
ken. Men det var Ane, der bad med ham om Aftenen.
— Ane, hvor er Fa’r? spurgte Joan midt under „Fa-
dervor".
— Han fløjer, sagde Ane og blev ved i Bønnen
— Forlad min Skyld, som jeg forlader mine Skyld-
nere.
— Hvorfor? spurgte Joan og tænkte paa Faderen.
— Led os ikke i Fristelse, men fri os fra det Onde,
blev hun ved.
— Hvorfor? spurgte Joan igen og var med ét blun-
det ind. Joan forstod ikke mere rigtigt, hvad Ane talte,
for han glemte Dansk nu. da Moder ikke var der. Som-
metider vaagnede Joan igen og han hørte Ane, der sad
og græd henne ved Lampen.
— Hvorfor græder Du? spurgte han og løftede Ho-
vedet.
Det gav et Sæt i Ane
— Josse skal sove, sagde hun.
— Men hvorfor græder Du?
Ane fik Taarerne væk med Bagen af sin Haand.
— Jeg græder ikke, lille Josse, sagde hun, jeg sitter
bare og sør’er . . .
Om Dagen sad Joan mest hos Hana eller hos Josef i
Stalden, for han spillede Violin.
Den Sommer kom Læreren. Han var en Græker og
saa lang, at han maatte bøje Hovedet, naar han gik ind
ad Døren til Skolestuen. Da Faderen var hjemme, skrev
han en stor Timetabel over alt det, som Joan skulde
lære. Men Hr. Christopulos glemte tit at læse. Han sad
kun med Joan paa sit Skød og glattede og glattede hans
Haar og stirrede frem i Luften. Joan havde aldrig set
saadanne Øjne som Hr. Christopulos’ — saa store og
saa blaa og aldrig var de glade.
— Men vi skal læse, Joan, sagde han. og han for-
talte igen om alle Stederne paa Kortet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
