- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
249

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249 DE UDEN FÆDRELAND
— Løb, skreg han, mens alting sitrede paa ham,
Ansigt og de knyttede Hænder og Benene under ham
sitrede
— Løb.
Og David slap bort, som en Aal, som en Slange mel-
lem deres Ben, henover Jorden, mens Drengene hujede
og skreg igen og Mademoiselle satte i Løb, op mod Ma-
rinkas Trappe, og han, den hvide Officer, der aldrig
talte, greb Joan i sine Arme og bar ham ind
— // est fou.
— // est fou, le Sans-patrie, raabte Mademoiselle,
der var rasende, for alle hendes Klæder var sølet til.
Joan talte ikke i Baaden. Den hvide Officer havde
fulgt dem derned og havde dækket Joan med et stort
Tæppe. Under det laa han og rystede endnu. Hjemme
paa Stranden stod Josef og Hr. Christopulos og Ignaz
og raabte i Mørket ud over Floden, frem imod Baaden.
Men Mademoiselle sagde kun
— Her er vi jo.
Og hun lod en pludselig Syndflod af Boulevardernes
Skældsord regne ned over de Ventende.
Der var vist gaaet en Uge.
Da de om Eftermiddagen kom ind med Baaden til
Orsowa og nærmede sig Molen, hvor Drengene laa med
deres Snører, raabte et Par af Drengene
— Dér er de . . .
— Dér er de, dér er de fra Øen.
Bødkerens lange Søn sprang op fra sin Snøre
— Ja, dér er de sgu, Rakket fra Øen.
Og han løb foran de andre hen til Stentrappen, hvor
alle Drengene stod samlede i en Klump, da Joan kom
op ad Trappen. Bødkerens Søn kom til at skubbe til
Joans Skulder og saa traadte Skrædderens Dreng ham
op ad Benene. Joan gik kun videre, bag Frøkenen, med
Hænderne knyttede om sit Læderbælte. Hans Øjne
var halvlukkede.
Da Joan var kommen et Stykke væk, begyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free