- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
251

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251 DE UDEN FÆDRELAND
— Han uden Fædreland, han uden Fædreland.
De stormede op ad Trappen og de sprang over Ge-
lænderet, mens de peb og de skreg. Bødkerens Søn
laa over den snublede Joan. Marinka kom løbende til
Ruden
— Hjælp ham, hjælp ham, hjælp Hr. Joan.
Men Officererne derinde svingede hende rundt, mens
de lo:
— Paa ’en, paa ’en, I Serbere, raabte de og lo og lo.
— Paa ham, paa ham, ham uden Fædreland.
Joan blev borte under de snublende Drenges Vægt,
og de slog ham og trampede ham og de slog ham.
Oberstens Frue havde revet sit Vindu op og fægtede
med begge de bare Arme
— Sans-patrie, pauvre Sans-patrie, raabte hun frem
over Pladsen.
— Skam Dem, skam Dem, raabte Marinka, og hun
var løbet ud af Døren og frem paa Trappen.
— Hr. Joan, Hr. Joan,
raabte hun og slog Hænderne ud mod de tumlende
Drenge.
— Han uden Fædreland, han uden Fædreland.
Men paa én Gang havde Joan vredet sig ud under
Bødkerdrengens Krop og svunget sig op og kilet sig ind
mellem det hujende Pak — saa han stod paa det øverste
Trin. Blodet rendte ham fra hans blottede Bryst over
hans Livrem ned paa Armene.
Saa greb Marinka ham og løftede ham op i begge
sine Arme, der skjalv, og bar ham ind.
Da Joan vaagnede, sad den hvide Officer ved hans
Seng.
— Lig stille, sagde han, lig stille.
Joan bed sine Læber sammen.
— Jeg vil hjem, sagde han, og pludselig begyndte
han at hulke, som skulde hans hele Drengelegeme
sprænges.
— Ja, Du skal komme hjem, sagde den hvide
Officer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free