Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 260
— Fader vor, Du som er i Himmelen.
— Fader vor, Du, som er i Himlen, gentog Joan, og
anspændt sagde han de halvglemte danske Ord.
— Helliget vorde dit Navn, sagde Ane.
— Vorde dit Navn, hviskede Joan.
— I Evighed, Amen, sluttede Ane.
Joan laa stille. Saa vendte han sit Hoved .-
— Ane, sagde han: Be’er Jøderne?
Ane stod et Øjeblik. Saa sagde hun
— Det nytter dem ikke.
— Hvorfor? sagde Joan, med sine Øjne op i hen-
des.
— Fordi Gud har forbandet dem til evig Tid.
Joan vaagnede af et korteligt Blund, og Lampen var
slukket. Der brændte kun den lille Natlampe. Joan sad
op i sin Seng, sammenkrøben, med Hovedet ned mod
Knæene; det var, som al hans Krop kviedes og støn-
nede, saa han skjalv
— Det nyttede dem ikke. Og han løftede sit Hoved
og han virrede med det over Linningen
— Det nyttede ikke, det nyttede ikke.
— For de var af Gud forbandet — til evig Tid.
Pludselig stod han ud af sin Seng, og han tændte
Lampen med sitrende Hænder, og han satte Kuplen
paa og tog den store Bibel og slog den op og læste, hvor
Anes Mærker laa, de røde og hvide Mærker.
Han læste og han forstod det ikke og han læste højt
som Ane læste, og han fangede Ordenes kendte Lyd —
alle Guds Forbandelser, og hvordan Herren tog Jøder-
nes Fædreland ....
Joan gik tilbage. Biblen laa opslaaet med de rød-
hvide Mærker.
Men paa én Gang sagde han, højt og skingert og for-
tvivlet, ud i den tomme Stue
— Mo’r, Mo’r, Mo’r dog ....
og hulkede med Hovedet ind mod den kolde Væg.
. . . Nogle Dage efter sagde Hr. Christopulos i Ti-
men :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
