Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 DE UDEN FÆDRELAND
Naar Joan gik til Drivhusene, kom han forbi Hugge-
huset.
Der var saa stille derinde, og Saven gik ikke. En
Dag listede Joan sig derind.
— Peter, kaldte han: Peter, er Du her?
Der var ingen, der svarede.
— Peter, sagde Joan, der blev bange; henne fra
Høvlspaanbunken var det, som noget jamrede eller peb
— som en Hund eller noget peb, ikke et Menneske.
— Peter, hviskede Joan, og Navnet blev i hans
Strube.
For det var Peter, som laa dér paa Ryggen, boret
ned i alle Spaaner, med Hovedet ned under alle Spaa-
ner, saa der dukkede ikke andet op end den puklede
Ryg . . .
— Peter, gentog Joan.
Men Spaanerne blev kun ved at skælve under
Pukkelens Hulken.
Joan havde vendt sig og gik. Blomsterne til Kirken
var falden ham ud af Haanden.
Han gik over i Stalden, hvor Josef stod og striglede
„Amour".
— Men det behøvede han snart ikke mere, naar«
Herren aldrig er hjemme, sagde Josef : Men her sku’
da ogsaa Fanden være. Hvor er mon Herren nu?
— Fa’r er i London, sagde Joan.
— London? sagde Josef: det er langt borte. Og lidt
efter lagde han til, mens han striglede
— Ja, Verden er stor, og i Graven skal vi dog alle.
Joan sad paa Havrekassen
— Josef, sagde han: Hvad er der med Peter?
— Der er vel, hvad der altid er, sagde Josef og
striglede videre . . .
— Nu er det Iwona.
— Iwona er smuk, sagde Joan.
— Ja, sagde Josef, dejlig er hun s’gu — og han
førte langsomt Striglen ned ad sit velskabte ungarske
Ben — naar man har set hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
