Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 264
Han striglede igen paa „Amour"s skinnende Krop,
til han sagde
— Men man ka’ vel ikke fortænke et Fruentimmer
i, at hun ikke holder til med saadan et Jammerskræ og
saadan som Gud har mærket ham.
Joan steg ned fra Havrekassen.
— Hr. Joan rider heller aldrig mer, sagde Josef.
Han havde uvilkaarligt sagt „Hr." Joan ved at se hen
paa hans Ansigt.
Men Joan var allerede gaaet hen over Gaarden og op
ad Trappen ind i Stuerne med de blændede Vinduer.
En Dag, da Joan sad over sine Bøger, bankede det
paa Døren
— Kom ind, raabte han.
— Kom ind.
Da Døren gik op, var det Peter, som stod der. Han
havde taget sine Støvler af, og de altfor lange Arme
hang slappe ned foran ham, lige til hans Knæ.
— Hvad vil Du, Peter, spurgte Joan.
Peter gik to Skridt frem paa sine Sokker
— Jeg vilde gerne . . . vilde gerne si’e Hr. Joan, for
Herren, da han ikke er tilstede . . . vilde jeg si’e, at . . .
Peter løftede sine Øjne — han talte saa sært, med
en Stemme ligesom fra en Valse —
— Si’e, at nu maa jeg rejse.
— Vil Peter rejse?
Den Puklede blev staaende i den samme Stilling,
men det var, som de skæve Skuldre faldt længere ned
— Ja, nu maa jeg rejse.
Han talte med den samme Stemme, og paa hans Kin-
der brændte der to Pletter.
— Hvor skal Du saa hen? sagde Joan, der var gaaet
tre Skridt frem og spurgte ganske sagte
— Hvor?
Peter havde drejet sit Hoved som et Dyr ved en
pludselig Lyd, som det ikke har ventet.
— Ja, sagde Joan, hvor vil Du saa være?
Den puklede Peter stod et Øjeblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
