Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265 DE UDEN FÆDRELAND
— En rejser hjem.
— Hjem til sit Land.
Joan havde lukket sine Øjne fuldt op — et Nu.
— Jeg rejser herfra, sagde Peter ud i Luften.
Men paa én Gang havde Peter kastet sig ned paa
Gulvet og rettede sig halvt op igen og sad paa Hug med
Hagen ned paa de spidse Knæ og Armene slaaet op i
det ukæmmede Haar og hulkede og hulkede, som om
han rallede.
Og han mumlede gennem sin Hulken en Strøm af
Ord:
— Ak, hjælp mig, lille Herre, hjælp mig, lille
Herre, hjælp mig.
Joan vidste ikke selv, hvad han sagde
— Du maa staa op — Du maa staa op.
— Peter Brændehugger, Peter Brændehugger, staa
dog op.
Han vilde gaa hen imod ham og tage om ham, men,
paa^ én Gang greben af de ganske Unges Angst eller
Væmmelse for alt, hvad der er vanført, blev han
staaende igen og sagde kun, forskrækket i Stemmen :
— Staa op, staa op.
Forvildet, men som den, der er vant til at lyde, rejste
Peter sig op fra Gulvet
— Ja, ja, sagde han tungt, og de lange Arme faldt
ind foran ham, slapt ligesom før.
Og med ét huskende, hvorfor han egentlig var kom-
men, begyndte han at klynke — med de Fattiges lige-
som faglærte Klynken :
— Aa, han havde ingen Ting, aa, min lille Herre,
og han var som den nøgne paa Marken . . . Herre, som
en nøgen paa Marken . . . Men hvis den lille Herre
vilde være saa naadig og god, saa god og naadig og
kunde give mig bare til Koften og en Vams — en
Vams til naar jeg maa rejse . . .
Men som om det ene udtalte Ord igen lod alle hans
forrige Tanker vende tilbage, begyndte han at hulke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
