Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269 DE UDEN FÆDRELAND
Han vidste ikke, at Taarerne rullede ud af hans Øjne
og stivnede, for saa kolde var hans Kinder.
— Josse, lille Josse.
— Hurra for Garden.
Saa begyndte han at se paa Jordens Stene og paa
sine egne Fødder. Han maatte gaa frem over Stenene.
Men alligevel saa han — og vidste ikke hvordan —
alle Vinduer, Oberstens Vinduer og Kommandantens
Vinduer og Marinkas Vindu, hvor alle Ansigter lo.
Og pludselig drejede han sit Hoved, og i et eneste
Nu saa han i Vindu ved Siden af Vindu, i Dørene, Dør
ved Dør, alle de leende Menneskeansigter — som en
Ring, mens den Puklede gik saa langsomt bag ham.
Men paa én Gang blev Joan staaende og aabnede sin
Mund som den, der vil skrige, og skreg ikke, eller
skreg kun et Skrig, som aldrig fik Lyd
— Dér paa Hjørnet, paa Simons Hjørne, dér paa
Trappen stod Madam Simon, tykke Fru Simon og Da-
vid og alle Simons, Jødesimons Børn og de raab-
te — og den mindste peb — og de skreg
— Se ham, se ham, ham uden Fædreland.
D e raabte højest.
— Se ham, se ham, Uden Fædreland med sin
Garde.
Jøden, Simon, David og alle de Jødens Børn.
Det var, som Joan ikke saa mere og hørte ikke. Jo,
Ane, der græd saa sagte, hørte han.
Saa var han paa Beklædningsmagasinets Trappe.
De to unge Mænd bag Disken lo til hinanden i et
Spejl, mens de høfligt handlede. Joan gik med dem
rundt mellem Stativerne, hvor de færdige Klæder hang
i lange Rækker.
Ane greb om hans Hænder
— Josse, Josse, sagde hun : Ka’ vi ikke bli’e her,
til det bli’r mørkt.
Men Joan rev sig løs.
Butiksdøren gik, det var den hvide Officer, der kom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
