Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 270
— Goddag, Grev Joan, sagde han og gav Joan sin
smalle Haand med et Tryk.
Da Joan rørte Officerens Haand, sitrede hans Skul-
dre som i et Ryk, og, et Nu, faldt hans Hoved ind mod
hans Arm — saa tungt som noget Dødt.
Men Officeren slap Joans Haand — maaske fordi han
var bange for, at Joan ellers skulde komme til at græde
— og sagde
— Jeg skulde ha’e et Par Handsker, og han prø-
vede længe Handskernes Skind.
— Skal De ned til Baaden, Grev Joan, spurgte han,
da alt var købt til den Puklede.
— Ja, sagde Joan, og paa én Gang holdt hans Hæn-
der saa fast om Diskens Kant som før om selve Baa-
dens Ræling.
— Saa kan vi følges, sagde Officeren : jeg skal sam-
me Vej.
De gik ud.
Joan vidste ikke selv, at han gik ved Siden af den
hvide Officer, selv saa rank som Soldaten i et Geled —
over Torvet. Peter gik bagved, med sin store Bylt med
alle de nye Klæder. Ane holdt Øjnene saa sti’ft paa
Joans Ryg.
Midt paa Torvet standsede Joan
— Farvel saa, Peter, sagde han med saadan en
tydelig, tillært Stemme.
Den hvide Officer havde set paa Joan. (Hvem er
det, han minder om? fløj det gennem hans Hoved, og
i samme Nu havde han tænkt paa den unge Majestæt:
Ja, det var ham.)
— Saa rejs Du nu, Farvel, sagde Joan og tog den
Pukledes Haand. som han altid havde været bange
for:
— Farvel.
Peter vilde tale, men Joan havde vendt sig. og de gik
videre — mens den Puklede, midt paa Torvet, pludse-
lig gav sig til at svinge sin Bylt, enten i en Slags For-
tvivlelse eller maaske i en endeløs Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
