Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 272
Og de peb igen, mens Josef og Dmeter løftede deres
Aarer, som kunde de naa at slaa.
— Ro, sagde Joan.
— Vel, Grev Joan, sagde Josef, og de roede. Saa-
dan havde Josef aldrig set den unge Herre se ud i sit
Ansigt.
Joan rørte sig ikke. Han holdt bestandig sit Ansigt
opad, og hans Øjne var aabnede saa stort, som vilde
han stirre ind i selve Himlens Hjerte.
— Ro til Byen, sagde han og flyttede ikke sine Øjne.
— Vel, Grev Joan, sagde Josef.
Raabene døde hen over Vandet.
— Hvor ska’ vi hen? klynkede Ane, hvis Ansigt
var opsvulmet af Skrækken og af Kulde, som havde
hun Tandpine
— Hvor ska’ vi hen?
— Du skal gaa hjem, sagde Joan.
De lagde til ved Byens Bro.
— Gaa saa hjem, sagde Joan til Ane.
Hun turde ikke svare.
Joan gik saa fast med højtbaaren Nakke.
Han gik hen over Pladsen og aabnede Kirkegaardens
Laage. Der var mørkt i Kirken, men han saa det ikke
og Vejen kendte han. Én efter én tog han, med kolde
Hænder og mens han saa de Hellige ind i de malede
Ansigter, Blomsterkostene bort fra de døde Altre.
Saa gik han hjem.
— Hvor længe I blev borte, sagde Hr. Christopulos,
der vilde se, om Joan vilde tale om alt det, som Ane
allerede havde fortalt.
— Ja, sagde Joan blot og satte sig hen.
Han sagde ikke mer. Men paa én Gang løftede han
Ansigtet og saa over paa Hr. Christopulos
— Er vi egentlig rige, sagde han.
Hr. Christopulos blev helt forbavset
— Ja, sagde han : I er rige.
— Meget rige? spurgte Joan igen.
— Ja, I er meget rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
