Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271 DE UDEN FÆDRELAND
Soldaterne ved Vagten havde rettet sig og hilste den
hvide Officer, der var standset ved Smøgen, mens han
førte sine Øjne henover Kæden af alle Ruders maa-
bende Hoveder.
— Farvel, Grev Joan, sagde han
— Nu rejser jeg.
— Hvorhen skal De rejse?
— Bort.
Og lidt efter sagde den hvide Løjtnant:
— Min Fa’r er død, saa nu er jeg saa rig, at jeg kan
flygte
— Flygte? sagde Joan og forstod ham slet ikke.
— Ja, sagde Løjtnanten og løftede sit Hoved mod
Pladsens leende Ansigts-Lænke, der var spændt fra
Hus til Hus:
— Flygte for de Dyr, som kalder sig selv for Men-
nesker.
— Farvel, Grev Joan, sagde han og gav uvilkaar-
ligt Joan Ujhåzy et Haandslag som til en Kammerat i
Majestætens Livkorps.
Joan havde lukket Øjnene sammen som i en An-
strengelse for at forstaa.
— Farvel, sagde han saa.
— Farvel til Dem.
Og skønt han ikke vilde løbe, løb han dog — ned
ad Smøgen, de første Skridt:
— Kom, Ane.
— Ja, Josse, ja^Josse.
De var i Baaden.
Men saa rapt, som var de skudt op af Jorden, løb
pludselig alle Drenge, hele Sværmen og alle Knægte,
sammen paa Molen og sendte i Kor en eneste hvislende
Piben ud mod Baaden, ud imod dem — som om Kug-
ler peb i Vandet.
Joan sad midt i Baaden. Hans Ansigt var løftet, mens
de knyttede Hænder laa paa hans Knæ.
— Leve den gale Amme, leve den gale Amme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
