Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 274
— Stille, raabte Faderen igen, og Karlene løftede
deres Hoveder og dukkede dem igen, som havde de
faaet et Nakkedrag, og tav og sneg sig videre, en efter
en, forbi Muren, hvor Faderen stod.
— Fa’r, sagde Joan : Ignaz var blodig i Ansigtet.
— Ja, svarede Faderen og knyttede sin Haand: her
kradser vi Øjnene ud paa hinanden, til vi alle bli’r
blinde.
Han vendte sig om
— Kom, vi skal hjem.
De stod op paa deres Heste og red tavse, indtil Fade-
ren sagde, som sluttede han en lang og hemmelig
Tankegang
— Men nu skal Du jo herfra.
Joan svarede ikke. Hans Strube skjalv, i Ryk, bag
den høje Flip.
Faderen talte igen og sagde, mens han saå frem over
Hestens Hoved:
— Og i Frankrig er man venlig mod de Fremmede.
Joan holdt saa fast om Tømmerne, og sagte sagde
han:
— Fa’r, hvor rejser Du hen — i Vinter?
Det var, som Faderen ikke havde hørt det. Han tav
et Nu. Men saa sagde han:
— Nu bli’er jeg; nu er jeg vendt tilbage — tilbage
her, sagde han.
Joan havde aldrig hørt sin Fader stamme saadan, og
han vilde gribe om hans Arm og gjorde det ikke, og
hans Haand faldt ned.
Men paa én Gang, mens pludselig en Flod af Blod
flød op mod hans Hals, sagde han — og hans Stemme
klang, som udpressede han Ordene
— Fa’r, hvorfor har vi intet Fædreland?
Faderen havde svaret:
— Ujhåzy’erne fik intet.
De talte ikke mere. Paa Trappen mellem Søjlerne
skiltes de.
Joan gik ind i sin Stue. Maanen var kommen frem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
