- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
280

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 280
— Hjælp mig, sagde Harald, der hamrede Sømmene
i Flaget: Hold det.
Joan stod op paa Sengen. Han tog om Flaget saa
fast som med en Klo.
— Flaget er nu kønt, sagde Holstein fra Pælen,
hvor han gyngede sig.
— Flaget, sagde Harald og hamrede : det er det dej-
ligste paa Jorden.
— Saa, nu hænger det. Harald sprang ned og saå
paa den udspændte Dug
— Vores Digtere, de har alle Flaget slaaet op over
deres Seng.
— Naa, Jeres Digtere, sagde Holstein og svang sig
i et Sæt fra Stolpen ind over Sengen, hvor han faldt
ned med et Plump og blev liggende paa sin Ryg:
— De er mig sgu for indviklede.
— Norges Digtere er de største i Verden, sagde Ha-
rald og slog sine Hæle mod Sengen, hvor han sad.
— Hm, sagde Holstein, der laa ret ud : Vi Danske,
Joan, skræpper nu ikke saa højt . . .
Hidsigt, halvt af den ubevidste Jalousi, de alle følte
i deres Forhold til Joan, raabte Harald :
— Joan er ikke dansk.
— Hans Mo’r var ’et da, svarte Holstein.
— Man har ikke et halvt Fædreland, sagde Harald
og lagde sig paa Sengen ligesom Holstein.
Joan havde ikke talt og ikke rørt sig — der ved
Fodenden af Haralds Seng, hvor han sad, mens Skæret
fra den fremmede Flagdug faldt over hans Ansigt som
en dunkel Rødme.
Saa sagde han, som havde han ikke hørt, hvad der
sidst var blevet talt:
— Men hvorfor lever de ikke i deres Fædreland?
— Hvem? sagde Harald.
— Digterne.
Harald spidsede sin Mund som altid, naar han talte
om sin Fader, den store Maler:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free