Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281 DE UDEN FÆDRELAND
— Fa’r si’er, man laver bedst Kunst, naar man læn-
ges. Derfor bo’r vi, der betyder noget, alle i Udlandet.
Joan stemte de foldede Hænder ind mod sit Knæ,
og Holstein, der pludselig drejede sit Hoved (naar han
var vaagen, drejede han uafladelig sit Ansigt saa til
Højre og saa til Venstre, som gjaldt det om at se ethun-
drede og tyve Ting i Minuttet), sagde:
— Hvor Joans Hænder er smukke.
Harald vrængede
— Fanden véd, hvad Du ikke finder dejligt paa
Joan.
— Sludder, sagde Holstein.
Men Harald sagde langsommere:
— Forresten si’er Fa’r osse, at Joan har no’en un-
derlige Hænder. Han presser dem sammen, sier han,
med ét, li’esom han fik ondt et Sted.
Holstein vendte rapt sit Ansigt
— Det er sgu sandt, og atter drejende sit Ansigt og
rækkende sine egne Labber, der var hvide, men altfor
svære, op i Vejret, sagde han
— Alle vi fra Gaardene hjemme, vi har nu Bonde-
hænder.
Han laa lidt og pludseligt vendende tilbage til Dig-
terne — Tankerne sprang altid i hans Hjerne, frem og
tilbage som Græshopper — sagde han
— Naa, naar de ikke bo’r- der, saa er ’et nu mest,
fordi Kristiania er et skrækkeligt Hul.
— Tøv, Du har aldrig været der . . .
— Nej, Gud ske Lov.
Joan sagde og saa ud i Luften
— Om Vintren, saa er jo hele Landet hvidt.
Holstein laa lidt og vippede sine strammede og lige
Ben. Saa sagde han
— Ja, hver holder vel mest af sit Land.
— Ja da, sagde Harald i en Tone, som sluttede han
Fred.
De tav alle. Harald og Erik laa og stirrede op i Lof-
tet. Skæret fra Avenuens store Træer fyldte Stuen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
