- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
289

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289 DE UDEN FÆDRELAND
Jer. I stjal vore Riger med blodige Hænder og Markerne
stjal I og Jorden. Og Floderne, som vi elskede, maatte
stønne under Eders forfængelige Byrder. Nu stjæler
vi Eders dryppende Haandværk, og Jeres slebne Glas
sætter vi for vore Øjne, at I ikke skal -se de Skæv-
øjedes Blik, som er over Jer.
— Hvorfor jeg maatte? Vi er tusinde og vi er titu-
sinde og vi er Asiens Lærlinge. De Hvide stjal alt, kun
Guden lod de sidde i sine Templer. Ti han var for gam-
mel. Nu er Asien Tyven, der arbejder. Og de Hvide
lader Solen staa op i Forfængelighed og de ser ikke
Tegnene, som staar skrevet paa Murene.
Joan var bleven bleg:
— Chira, sagde han: hvad vil da dit Asien?
Inderen rystede sit Hoved, og det dunkle Haar stod
over hans Pande som en Krone af Jern
— Jeres Gud har set det. I Eders hellige Skrifter
har jeg læst, han har vidst det. Elendigheden forkyndte
han fra Bjergene, og de Tider, da Solen skulde slukkes.
Men Øjnene randt paa Eders Gud, og han vidste dog
ikke Dagens Forfærdelse. For Floderne vil bære Fraa-
de af Blod, og Ligene vil svømme paa Eders Have, og
Eders snakkesalige Gud vil i Rædsel lukke sin mim-
rende Mund. Men de hvide Fødder vil blive kolde paa
den frysende Jord, og Eders Ovne vil vi slukke som
smaa Lys, og al Eders Id vil brænde som Spaan over et
Baal.
Inderen tav. En let Fraade stod ud over hans Tænder
— Eders Gud vidste det. Men I hørte ham ikke.
Men nu vil Ravnene være over Eders Marker, og Mu-
rene skal ikke staa, men være som Dynger af Grus.
Fyrst Chira tav, og Joan vovede ikke at tale. Men
tilsidst sagde han
— Véd Du da, I vil sejre?
Inderen sagde:
— Mænd sejrer. Er de Hvide Mænd? I har Kvin-
derne i Eders Aarer til at udbrænde Eders Blod.
— Og I? sagde Joan.
H. B. V 19

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free