Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 290
Prins Chira svarede:
— Vi har mange Hustruer for ikke at lægges øde af
én. Eders Hjerte hænger altfor lavt i Eders Legemer.
Derfor vil vi sejre.
Joan spurgte, men ikke straks, og han sagde
— Tror Du da, Du vil opleve det?
— Fædrelandet vil opleve det, svarede Chira.
— Asien, sagde Joan.
— Ja.
Joan følte det, som var han svimmel og havde Blodet
forladt hans Hjernes Kar:
— Paa det tænker Du, Chira, sagde han.
— Ja, paa det tænker vi.
Joan havde rejst sig.
— Men hvorpaa tænker Du? spurgte Chira og løf-
tede sine Øjne paa den Hvide.
Joan forvirredes ved det pludselige Spørgsmaal, og
næsten uden at vide, hvad han svarede, sagde han
— Jeg? paa de smaa Ting.
Den unge Inder smilte med et Smil, som Joan ikke
saå.
Men Joan sagde og fandt i det nye Spørgsmaal lige-
som en Støtte under sin Forvirring
— Men naar I saa har sejret — hvad da?
Inderen betragtede det grønne Løvtag:
— Da vil der blive stille, sagde han : Og Guden vil
have Fred i sine Templer. I forstyrrede vore Tanker.
Da vil I ikke forstyrre dem mer.
Men Joan sagde
— Men saa — hvad vil der ske?
Chira smilte
— Hvor Hvid Du er, Joan. Der vil intet ske. Det
Kortvarige er dødt.
— GaarDu hjem, sagde han, da Joan havde vendt sig.
— Ja, sagde Joan og han gik, mens Inderen bøjede
Hovedet som før.
Men pludselig kaldte Chira
— Joan, Joan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
