Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295 DE UDEN FÆDRELAND
Han havde heller intet Modersmaal . . .
Erik havde taget i ham to Gange
— Du skal jo op til Holderen, sagde han : Hvordan
er ’et, Du sidder?
— Ja, sagde Joan og vidste ikke, hvad han skulde.
Saa huskede han og gik.
Hr. Dupierre sad i sit Arbejdsværelse, hvor der var
grønne Glas over de elektriske Blus.
Han pegede paa en Stol paa den anden Side af Skri-
vebordet og sagde, mens han saå paa sine Hænder, som
han holdt udspilede foran sit Bryst:
— Grev Ujhåzy, jeg har maattet lade Dem kalde, og
han lagde til, med Øjnene over paa Joan
— De —
Hvorpaa han pludselig holdt inde
— De forstaar mig.
Joan forstod ikke.
Hr. Dupierre flyttede sig i sin Stol og skiftede Ben-
stilling („Dette var ubehageligt, meget . . . højst ubeha-
geligt . . . men man maatte til Sagen . . . højst, særdeles
ubehageligt").
Han sagde
— Der er forefaldet et Optrin — et meget ubehage-
ligt Optrin.
Og tav igen, uden at Joan svarede.
Men pludselig fortørnet (fordi han følte, han „sad i
det"), sagde han vredt og meget højt:
— Og De forstaar vel, at jeg ikke taaler Voldshand-
linger i min Institution.
Joan svarede og rørte sig ikke.
— Jeg kan forlade Skolen straks.
Det gav næsten et Sæt i Hr. Dupierre — enten af
ren Befippelse eller af Glæde — og han sagde
— Kære, unge Mand ... De maa forstaa, at . . .
Men under et hastigt Mylr af Beregninger (Slægten
Aponyi var en af Institutionens Støtter, det skyldtes en
Aponyi, at Hr. Dupierre var ungarsk dekoreret) sagde
han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
