Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 296
— Hvor vil De ta’e hen?
Joan svarede ligesom før:
— Professor Legat har Kostgængere.
Han rejste sig — der var noget over ham som ved
en Tinsoldat, der vilde bevæge sig:
— Saa ta’er jeg bort iaften.
Ogsaa Hr. Dupierre var staaet op. Han var nærmest
fortumlet
— Men kære unge Ven . . . man maa dog . . . Deres
Hr. Fader ...
Og i samme Øjeblik sagde han til sig selv, at han
altsaa vilde tilskrive Comte d’Aponyi pére : „Deres Ex-
cellence vil forstaa, at jeg fordrede den unge Persons
Fjernelse uopholdeligt".
Joan var gaaet hen over Gulvet:
— Farvel, sagde han.
Hr. Dupierre havde fremstrakt sin meget velplejede
Haand. Men Joan saå det ikke. Han var allerede gaaet.
Han gik op paa sit Værelse og tog en lang Silkepung
op af sin Pult. Han talte Pengene. Han kunde inat bo i
Grand Hotel, hvor han var kendt. Og imorgen tage til
Professor Legat, som altid havde tilbudt ham det. Saa
var det ogsaa bestemt, at han blev helt uddannet.
Han blev staaende et Øjeblik — endnu med de man-
ge Guldstykker i sin Haand.
— Ja, saa var det altsaa bestemt:
— At han blev helt uddannet.
Han tænkte kun rent praktisk. Pakkede nogle Sager
sammen og tog sin Haandkuffert. Drikkepenge kunde
han sende. Erik og Harald kunde han skrive til.
Han gik ud, med Haandkufferten i sin Haand, og
mødte ingen.
I Vestibulen stod Inderen. Han vendte Hovedet:
— Hvor skal Du hen? spurgte han.
— Bort, sagde Joan, hvis Stemme pludselig skjalv
paa det ene Ord.
Inderen sagde kun
— Hvorom stredes I?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
