Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303 DE UDEN FÆDRELAND
— De mener da som jeg? sagde han særdeles højt
til Joan.
Joan svarede:
— Jeg er opdraget i Frankrig.
Og maaske fortørnet over noget i Joans Tone sagde
Hr. Haagemester lige ind i hans Ansigt:
— Ja, det hører man.
Men Henry Collyett, der stadig havde et Øje ved
Døren, sagde til Joan
— Mon Mr. Jens Lund ikke spiser med?
Jean Roy, der havde hørt Ha#gemesters Ord og som
var blussende rød i sit Ansigt, sagde meget højt:
— Den, Gud vil straffe, skaber han som en Hol-
lænder.
Og Mme de Stein lo, saa hun maatte skjule Guldet
i sine Tænder med sin Serviet.
Hr. Haagemester, hvis Pande et Øjeblik trak sig
sammen til en Fold, sagde til Joan
— Og „Operaen" er selve Gravmælet over Frank-
rigs Dekadence.
Joan svarede, med samme fjerne Høflighed:
— Den huser dog et Par af Tidens største Kunst-
nere.
— Som synger Mester Bizots Operaer, sagde Hr.
Haagemester, der vedblev at tale ret højt, mens Jean
Roy, med Servietten op om Halsen, trommede i sit
Bord med begge Hænder, og den nordtyske Cellist gav
sig til at le.
Fyrstinden, der vilde tale ligesom for at dæmpe Høj-
røstetheden, vendte sin Stol halvt om mod Ministeren
og sagde
— Hr. Ministeren kender mig vist ikke igen, og Fru
von Benckendorf har jeg aldrig været saa lykkelig at
træffe.
Ministeren rejste sig halvt : Han havde straks gen-
kendt Fyrstinden, sagde han og han forestillede sin
Hustru, mens Jean Roy stod op af sin Stol og med sit
Glas i Haanden gik hen imod Ægteparret Bizot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>