Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 304
— Paa Frankrigs Mesterskab, sagde han og stødte
sit Glas mod Hr. Bizots, mens to unge Rumænere, der
sad gemte i Hjørnet ligeoverfor, og som i deres
Smokings virkede som var de afklædte, førte deres
ringsmykkede Hænder sammen til et Slags Applaus.
Hr. Bizot havde rejst sig, og idet han inddrog de to
Rumænere i sin Tak og talte, som besvarede han en
Skaal ved en Banket, sagde han med en Haandbevæ-
gelse
— Min kære Medarbejder, vi rejser alle de lange
Veje for at hævde vort Førerskab.
Ministeren bøjede sig smilende frern mod Prinsessen
og sagde
— Man befinder sig her omtrent, som ved en Rout
i et diplomatisk Korps.
— Dog afset fra Formerne, sagde hans Frue, og de
lo alle tre, mens Prinsessen sagde
— Aa, jeg kunde ikke tænke mig noget frygteligere,
end om vi i Længden skulde have tilhørt Karrieren . . .
— Ikke sandt, blev hun ved : Hjemmet er dog Hjem-
met.
— Og saa desuden, naar man saadan uafladelig rej-
ser fra Sted til Sted og paa hvert nyt Sted møder nye
Latterligheder, bliver tilsidst hele Menneskeheden En
latterlig . . .
Joan, der hørte Prinsessens Ord, stirrede et Øjeblik
paa hende, og Ministeren sagde, paa én Gang meget
alvorligt
— Det er meget sandt. Det er noget af „Forban-
delsen" ved vor Tilværelse.
— Men, fortsatte han i samme Tone, det Land, man
efter Evne tjener, spørger ikke om Prisen, som dets
Tjeneste koster os.
Joan sad endnu med sit Ansigt vendt mod Ministe-
rens Bord, mens de fine Rynker om hans Øjne sitrede
svagt.
— Det er sandt, svarede Prinsessen : Men jeg er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
