Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 306
— Efter Solen, sagde han og aabnede sin Mund
saa vidt: Den skinner aldrig rigtigt undtagen i Mel-
bourne.
— Saa skulde De blive i Solen, sagde Hollænderen,
der talte til unge Kolleger som til en af sine Kronprin-
sers Jægere.
— Ja, sagde Collyett, det vil jeg ogsaa — naar jeg
har sejret.
Hollænderen saa op ved Tonen i hans Ord
— Og hvem vil De besejre?
— Hvorfor ikke Dem, sagde Joan, der atter stirrede
ud for sig.
— Til Lykke, sagde Pianisten og flyttede sin Guld-
blyant paa Bordet.
Men Henry Collyett sagde hurtigt — og man saa, at
hans runde Øjne kunde faa Metallets Farve —
— Men de, som har sejret, forstaar aldrig, at andre
vil sejre.
Joan sagde, og hans Stemme lød sagte-.
— De Besejrede forstaar det heller ikke, Henry,
hverken, at de selv har kunnet ville, eller, at de andre
vil.
Cellisten vendte brat sit unge Ansigt mod Joan
— Sejren er dog Sejren, sagde han, og forskrækket
over sit eget Tonefald rødmede han helt ned over
Halsen.
— Og Penge, brast det ud af Henry, som rystede
sit Haar.
Roy havde hørt det og han lo højt:
— Australeren er viis.
Og mens han blev ved at le, saa det lille Bord ry-
stede, raabte han op gennem Vognen
— Skaal, Hr. Bizot.
Han lo endnu og sagde frem til Mme de Stein
— Mutter Bizots Artiskok har s’gu gyldne Blade og
Frankrigs Bank har en dyb Kælder.
Men Mme de Stein vendte sin Stol halvt og sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
