- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
305

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

305 DE UDEN FÆDRELAND
meget lykkelig ved, at Paul kan tjene Rumænien ved
at oprette Roesukkerfabrikker.
— Aa, Fyrstinde, sagde Fru Benckendorf: Det er
ikke saa slemt, som De tror. Og desuden vil vi da dø
i Darmstadt. Naar min Mand er tresindstyve Aar, kø-
ber vi et Hus i „Prinsessens Allé" og dyrker Asparges.
— Det er min Kones Drøm, sagde Ministeren.
— Aa, hvor jeg kan forstaa det, sagde Fru Bizot
pludselig bag ved Fyrstinden : jeg har heller ingen Glæ-
de saa stor som den, jeg har af mine Artiskokker i Le
Bourg.
Ministerens Frue vendte sig, mens hun slap sin
Lorgnon, pludselig om mod Fyrstinden og sagde sagte:
— Men véd De, Fyrstinde, af den unge Mand der-
henne har jeg ondt.
Fyrstinden havde fulgt hendes Blik, og ogsaa hendes
Øjne strejfede Joans Ansigt, mens Fru Benckendorf
sagde
— Han er altsaa fattig?
Prinsessen svarede
— Aa, paa ingen Maade. Men jeg tror, han bærer
Sorg for sin Fader.
Joan havde hørt sit Navn og med en lidt for brat Be-
vægelse bøjede han sig mod Henry Collyett, der talte
med Cellisten, og han spurgte
— Hvad fortæller Mr. Collyett Dem?
Cellisten, hvis meget lille Ansigt uafladeligt skiftede
Farve, sagde
— Mr. Collyett siger, at han ser alting, Museer og
Ting, naar han rejser. Og jeg ser slet ikke noget ....
for man skal jo dog øve sig, ikke sandt?
Joan smilede
— Henry ser saamæn heller ikke noget. Han øver
sig ti Timer, og naar han kommer ned paa en Gade,
siger han, han længes efter Melbourne.
Hr. Haagemester, der spiste, sagde over Bordet:
— Og hvad kan man længes efter i Melbourne?
Henry løftede sit Ansigt
H. B. V 20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free