- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
315

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315 DE UDEN FÆDRELAND
— Jeg tror netop, det er saadan.
— Hr. Minister, sagde Jean Roy, og hans stærke
og glade Ansigt syntes pludselig træt, mens han slog
sin Haand ud mod alle de udslagne Skitsebøger: Det,
at man kan se alt det — gør En hjemløs paa Jorden.
— Hver har sit Land, sagde Ministeren, til hvilket
vi vender tilbage.
Joan lukkede Skitsebogen foran sig uden at vide det,
og de var paa én Gang alle blevet tavse — da Jean Roy
sagde :
— Ja, Mme de Stein er født i Rue de L’Abbé de
L’Épée, og hun siger, at hun køber sig et Tag dér i
Gaden for at dø dér.
— Kære Ven, svarede Mme de Stein: Det er aldeles
ikke latterligt. Rue de L’Abbé de Épée ligger lige ved
Luxembourg-Haven, og der legede jeg som lille Pige.
Joan havde lænet Hovedet mod Væggen og lukket
sine Øjne. De lange Vipper laa under de hvide Øjen-
laag som en bred og sort Rand.
— Naa, ja, Mme de Stein, sagde Jean Roy : mig kom-
mer De nok en Dag og besøger ved Marseille. Der
køber jeg mig et Hus — ved Havnen, paa en Skrænt
til Højre, jeg véd godt hvor . . .
Han forandrede Tonen
— Jeg er fra Marseille, Prinsesse, sagde han og
bøjede Overkroppen : Og naar jeg synger bedst, er det
alligevel, maa De tro mig, altid som jeg hørte en gam-
mel sydfransk Vise .... der souffleres mig inde i mit
Bryst . . .
— Ogsaa i „Lohengrin", sagde Prinsessen, der lo.
— Paa Ære, ja, sagde Jean Roy: og netop derfor
holder jeg ogsaa mest af Don José.
Ministeren og Fruen havde rejst sig, og Hr. von
Benckendorf rakte Jean Roy sin Haand:
— Paa Gensyn, sagde Hr. Benckendorf og smilede
til Joan, der fo’r sammen, som blev han vækket.
Og Hr. og Fru von Benckendorf gik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free