Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 316
— Han er i Grunden meget indtagende, sagde Fruen
om Hr. Jean Roy, da de gik hen gennem Gangen.
— Men af Grev Ujhåzy, blev hun ved, har jeg ondt.
Man maatte jo dog blive ganske forstyrret i det Selskab
i Længden.
Prinsessen havde rejst sig og hun hilste til begge Si-
der, paa én Gang (nu det Maaltid i en Jernbanevogn
var forbi) ganske fremmed og som om hun med alle de
Damer og Herrer ikke havde vekslet fem Ord. Men
pludselig vendte hun sig, da hun allerede havde naaet
Døren, til en af sine Damer og sagde
— Aa, det var morsomt at tage en Plade.
Og i den samme muntre, frimodige Tone som under
Middagen sagde hun
— Mine Damer og Herrer, maa jeg hente mit Ca-
mera.
Det havde givet et Sæt i Joan.
— Det er saa sjældent, blev Fyrstinden ved. man
er sammen med saa mange af Europas Berømtheder . . .
De svarede i Munden paa hinanden, mens en af Da-
merne hentede Fotografiapparatet, og Prinsessen sagde
til Brændevinsbrænderens Søn, til hvem hun talte saa
høfligt som til en Drager paa en Perron
— Hr. Brazzi, naar De staar meget fast, kan jeg
holde Apparatet paa Deres Ryg.
Fotografiapparatet kom. mens de alle vendte Ansigtet
mod Rumæneren, hvem Prinsessen flyttede, og plantede.
som var han et Stativ af Jern. Hr. og Fru Bizot maatte
flytte sig og satte sig ved Prinsessens forladte Bord,
hvor Fru Bizot sad tæt ved Mesteren, med begge sine
Hænder op paa hans Skuldre.
— Det bliver udmærket, udmærket — højst interes-
sant, sagde Fyrstinden, der saa gennem Apparatets lille
Spejl, og vendte sig til den anden Smoking: De passer
Lyset, sagde hun, De har vel gjort det før.
Den unge Mand skulde passe Magniumslyset og sit-
rede paa sine Fingre.
— Udmærket, udmærket, raabte Prinsessen igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>