- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
317

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317 DE UDEN FÆDRELAND
De Damer og de Herrer var i Stilling.
Ved det øverste Bord havde den unge Cellist bøjet sit
med Midterskilning velfriserede Hoved som en Magda-
lene, mens Mme de Stein aabnede Læberne i det opad-
vendte og buttede Ansigt som Munden i den tragiske
Maske, og, med den venstre Haand, hun førte op til
Skulderen, værgede sig som mod et usynligt Slør.
Men Jens Lund, der ikke var færdig med at spise,
var, som tilfældig, standset midt i Billedet med Hæn-
derne i de udspilede Lommer, som bar han en Todten-
shlåger i dem begge.
— Udmærket, udmærket, raabte Prinsessen og bøje-
de sig igen for at se i Spejlet.
Australeren, der havde en Svaghed for at lade foto-
grafere sine Ben (som den Sportsmand han gjaldt for i
Reklamerne), havde endelig faaet dem anbragt over
Ryggen af en Stol.
— Men De, Grev Ujhåzy, De, sagde Prinsessen
ivrigt — og holdt pludselig inde.
Joan saås ikke. Kun hans Skulder. Maaske vidste
han ikke, at Sportsmand-Australeren skjulte ham.
— Nu, raabte Prinsessen.
Det gav et Sæt i alle, da Lyset glimtede, og Mme de
Stein skreg.
Den tykke Røg slog hen gennem Vognen, og Prin-
sessen løb med et „Tak, mine Herrer", der ligesom slog
en Dør i efter hende — som havde hun end ikke Begreb
om Forstyrrelsen, hun havde voldt.
— Naa, sagde Jean Roy og skærmede sin Tenor med
et Kammerdugs-Lommetørklæde : det er man altsaa nødt
til, naar man skal holde sig Bukarest aaben.
Og pludseligt rasende (og irriterede af Røgen og
Trækken gennem Døren) — rasende over den hemme-
lige Ydmygelse, de ubestemt følte, og som de havde
givet sig i Vold som de Professionals de var, talte de
alle i Munden paa hinanden, mens Rumæneren stod og
strittede med sine sværtede Fingre.
Mme de Stein sagde saa højt, at Prinsessens Damer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free