Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331 DE UDEN FÆDRELAND
— Nu vil jeg lade gøre istand for Natten.
Medens Konduktøren kom ind, stod de i Gangen og
saå ud i Mørket:
— Nu er vi vist i Ungarn, sagde Henry.
— Ja, sagde Joan: Nu er vi i Ungarn.
Deres Cigaretters Ringe formede sig og løste sig op.
— Hvor sært de slynges, sagde Australeren og
fulgte Ringene med Øjnene.
-Ja.
— Jeg har saa tit forsøgt paa, sagde Henry, at danne
dem, som jeg vilde. Men det kan man alligevel ikke.
Joans Øjne fulgte Røgen :
— Det kan maaske Hr. Jens Lund, sagde han.
Men Henry Collyett lo og sagde
— Han kan vel ikke alt — for Fanden.
De skiltes, og Joan gik ind til sig selv. Han tændte
de to Vokslys, som han altid havde med paa Rejse, og
stillede dem paa Bordet i to smaa Stager. Saa slukkede
han den elektriske Lampe og gik i Seng.
Han laa længe — længer end to Timer, da det ban-
kede paa hans Dør.
Det var Australeren
— Sover De? sagde han : Jeg véd ikke, men jeg kan
ikke sove. Maa jeg sidde her en lille Tid?
— Det maa De gerne, svarede Joan.
De hørte intet uden Togets Sløj — nu over en Bro,
nu over en Mark, nu forbi en ukendt Stad.
Joan rørte sig ikke. Skæret fra det gule Lys faldt hen
over hans stille Ansigt.
— Jeg synes, sagde Australeren sagte, medens han
stirrede op mod det røde Loft: at det har været saadan
en mærkelig Dag. Og dog er der ingenting sket.
Joan sagde uden at aabne sine Øjne
— Hvad kalder De at ske, Henry? At vi drukner
med Orienttoget i en Flod eller at vi plyndres for vore
Checks af en Røver.
Han laa stille igen. Saa sagde han og aabnede Øj-
nene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
