Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 332
— Nu rejser jeg til Danmark.
— Til Danmark? sagde Henry med et Sæt.
— Ja. D e r, hvor jeg vil spille — sidst.
— Joan, sagde Henry og havde aldrig kaldt ham ved
Fornavn før.
Men Joan talte ikke mer. Og ogsaa Australeren tav.
Ret op og ned blev han siddende foran de to Vokslys
— som paa en Vagt.
Joan Ujhåzy drejede atter Hovedet paa de danske
Statsbaners røde Puder. Akkompagnatøren havde talt til
ham.
— Hvad er der? sagde han.
Hans Hoved var tungt. Det var ham, som havde han
foran disse flade og regnfyldte Marker genoplevet sit
hele Liv.
— Vi er der straks, sagde den lille Pianist, der,
præcis som Uhret, var i Gang med at ordne og lukke,
nu som hver Dag.
— Allerede? sagde Joan og saå Stationsbyens første
Huse.
— Hvor er det, vi spiller her?
— Det er i den Kvindeforening.
— Naa.
Joan stod op
Og det regner lidt endnu, sagde han og betragtede
Husene, som blev fler.
Saa holdt Toget.
Joan fik Kupédøren op
— Er dette „Grænsen"? spurgte han Konduktøren,
der ikke hørte det, og han kunde ligesaa godt have sagt
„Vesten for Maanen".
En halvlille Mand stod ret ud for Kupéen med Pels-
hue paa sit Hoved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
