Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 352
tændt, saa Lyset faldt ind over Joan, som han stod, og
Frøkenen sagde og saa paa ham i Skæret:
— Jeg kan slet ikke tænke mig, at De virkelig er
kommen . . .
— Jo, sagde Joan : nu staar jeg her.
Paa én Gang nejede Frøken Gerda:
— Ja, sagde hun hastig og igen blev hun rød : Tak
for nu.
Og hun lukkede Døren.
Joan blev staaende lænet til Dørstolpen : Saa blødt
dog Dansk var, Tonefaldet. Det havde saa tit, i de
Aar, syntes han, ligget inde i hans Hoved som en Me-
lodi, han ikke kunde komme rigtig paa, en Visemelodi,
han halvt havde glemt.
Men han havde handlet dÆmt nu, hvor han alligevel
havde villet til Danmark. Han skulde straks fra den
første Dag have været sammen med rigtige Mennesker.
Og han havde bare været sammen med Kunstnere,
som lignede alle andre Verdens Kunstnere. De var
bare fattigere og mere slidte i Kanterne, og deres Ko-
ner gik med skraaede Kjoler. Joan kom til at smile —
hans Tanker sprang saadan som altid, naar han var lidt
glad — og han tænkte paa Festen i København. Det
havde været saa venligt af de Folk at indbyde ham til
den Fest. Mændene sad, med deres Halvlærreds skæve
Skjorter, som de, der sjældent kommer til Festbords,
og var de kommen der, vilde de skam spise for Pen-
gene. Men Fruerne sad, med hule Øjne og Granat-
baand om de udpinte Halse, aandsfraværende og kram-
mede om de vaskede Handsker. „Aa ja, Hr. Greve,"
havde Joans Dame sagt straks, de kom til Bords (hun
lignede en Seniliakaktus i Hovedet, saadan flød hendes
Isse med Haartotter), „man bliver saa forvirret og saa
forvildet i Øjnene, naar man først skal ha’e sine Fem
til Sengs og saa i Tøjet." Kunstnerfruerne havde lignet
Garnisonsdamerne i Orséwa i de Aar, Regeringen ikke
udbetalte Officerslønninger. Men hun var blevet ved at
tale, hans Dame: „Ja, undskyld, undskyld, jeg véd det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
