Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363 DE UDEN FÆDRELAND
Gerda vendte sit hvide Ansigt. Men Joan førte Haan-
den over sine Øjne
— Alt det skal jeg fortælle Dem en Gang.
— En Gang,, sagde hun.
Joan vilde tale igen og tav — under den samme
Tanke.
— Nu maa vi hjem, sagde hun, og hun begyndte at
gaa — foran ham og hastigt. Han naaede ned til hende.
De gik en anden Vej, som var kortere. Den førte langs
en Hæk.
— Det er Kirkegaarden, sagde Frøken Gerda.
— Hvad er væn? spurgte Joan pludseligt.
— Væn? sagde Gerda med et hastigt Ryk: Det er
. . . væn.
Og idet hun smilede, sagde hun
— Det er vist køn.
Men pludselig forvirret uden at vide, hvorfor, sagde
hun
— Hvor vi har været længe borte.
— En halv Time, sagde Joan.
Hun saå frem for sig
— Ikke mer?
Og de tav igen.
De bøjede ind i Gaden, hvor de elektriske Lamper
hang:
— Er det Klokken halvsyv, vi skal spise? spurgte
Joan og talte muntert.
— Ja-
— Mange, Frøken?
— Nogle.
Hun lo:
— Det har De godt af. Saa faar De ikke Tid at være
bange.
— Saa klæder jeg mig om nu.
— Ja, sagde hun.
De var ved Hotel „Danmark".
— Farvel saa længe, sagde Joan og gav hende
Haanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
