Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 362
— Var det saa dejligt? sagde han, og hun saå ikke,
at han smilede.
De stod tavse igen. Saa sagde Frøken Gerda med ét:
— Hvad er Josse?
Joan svarede og havde vendt sit Ansigt:
— Det var mit Navn, da jeg var lille. Ane har jo
været hos os altid.
— Ja, sagde Gerda.
Fra de tyste Marker hørtes ingen Lyd. Bag dem
skinnede Smaahusenes Lys. En Vogns Rullen tabte sig,
fjernt, paa Vejen. Joan havde vendt sig og stirrede paa
Træernes tyste Skygger.
— Her er Danmark, sagde han.
Frøken Gerda løftede sin Haand — hun vidste ikke,
hvorfor hendes Stemme skælvede
-
— Og dér er Sønderjylland, sagde hun
— Det er Sønderjyllands Marker.
— Saa nær? sagde Joan.
De tav igen, til Joan sagde:
— Synes ogsaa De, det er saa sørgeligt?
— Hvad er sørgeligt?
— Med Sønderjylland . . .
— Ja (og hun nikkede). For de er saa trofaste —
alligevel.
— Alligevel? . . .
Hun svarede ham ikke, men sagde
— Og saa er det sandt, hvad Fa’r siger, at vi er jo
saa faa . . .
— Men — hun talte lidt hastigere — det forstaar
man ikke, naar Ens Fædreland er saa stort.
Joan sagde
— Mit Fædreland er mindre end Danmark.
— Ungarn? sagde Gerda.
Joan rørte sig ikke
— Ungarn er ikke mit Fædreland. Mit Fædreland
er kun Øen.
— Øen?
— Ja, De kalder den „De Forbandedes 0".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
