Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 368
igen), den, han havde spillet saa dejligt, Hr. Green fra
København.
— Væk saa Haacke.
— Vel.
Berlineren gik.
— Men Folkeviserne — dem han saa tit havde spil-
let sammen med Erik, mon han kunde dem endnu. Han
rev Violinkassen op og tog Violinen frem, og Buen løb
hen over Strengene ... det var hans Mo’rs Sange.
Døren var gaaet op uden at han havde hørt det
Den store, svære Mand, der pludselig stod i Stuen,
det var Erik . . .
— Joan.
— Dig til Ære, sagde Joan og svang sin Bue, før
„Flyv, Fugl, flyv" lød fra alle Strenge, og Holstein blev
staaende med begge Arme rakt frem.
— Du er den Gamle, sagde han og tav igen uden at
røre sig.
Joan blev ved at spille nogle Øjeblikke, medens Hol-
stein sagde, og Stemmen slog lidt over
— Hvor Du ligner Dig selv.
Men Joan, han smed Violinen og slog Armene om
Holstein
— Og hvor Du er bleven tyk, sagde han og kyssede
Erik Holstein paa begge Kinder:
— Hvor det er dejligt, dejligt at se Dig igen.
— Ja ikke, sagde Holstein.
Og pludselig stod de et Øjeblik tavse og generte,
som om de havde altfor meget at sige hinanden eller
ingenting at sige.
— Men saa sæt Dig dog, sagde Joan, skønt jeg har
travlt.
— Tænk, at det er tretten Aar, siden vi har set hin-
anden, sagde han og trak sin Kjole paa.
Og de begyndte at tale hastigt, som vilde de skjule
en fælles Forvirring. Med „Husker Du" og „Husker
Du" spurgte og svarede de — til de tav paany og Joan
sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
