Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369 DE UDEN FÆDRELAND
— Men nu er Du da bleven gift.
— Ja, sagde Holstein og saå paa sine egne Knæ.
— Og hvem blev hun? sagde Joan og lo.
— Det er min Kusine, sagde Holstein.
— Faar jeg osse hende at se? spurgte Joan, der hav-
de taget Violinen. Buen rørte Strengene.
— Grevinden er ikke hjemme.
Joan stod og spillede og havde næsten ikke hørt det.
— Erik, sagde han, mens han blev ved at spille
Véd Du, det er Mo’rs Fødselsdag idag. Jeg tror, det er
derfor, der hænder mig saa meget dejligt.
— Mon? sagde Holstein, og han lo ligesom i gamle
Dage.
— Ja, sagde Joan, for her er dejligt.
Holstein havde lænet sit Hoved tilbage mod Væggen
og nynnede sagte til Tonerne fra Violinen:
Fæsted han Jomfru Else,
hun var saa væn en Mø.
Joan blev ved at spille og Erik nynnede lidt højere.
Maanedsdagen derefter
laa han i sorten Muld.
Der var kommet et Par Rynker som Skygger i Eriks
Pande.
— Naa, skidt med’et, sagde han pludselig og slog de
stærke Ben sammen.
— Nu maa vi gaa, sagde Joan og smed Violinen.
— Maa Du gaa? Hvor ska’ Du hen?
— Jeg skal ned i Salen og til Johansens, sagde Joan,
der talte rapt og tog sine Ringe paa og lukkede for
Violinen og var hos Holstein igen — det hele i to Nu.
— Saa gaar jeg med, sagde Holstein.
— Mon? sagde Joan og vrængede efter Erik.
— „Mon" si’er Værten osse, lo han.
— „Mon" si’er alle Danske, sagde Erik: Men jeg
gaar med til Johansens.
H. B. V 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
