Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 370
— Værs’go, sagde Joan og gav ham et Nakkedrag,
saa Holstein hilste paa sig selv foran Spejlet, hvor de
stod.
De saå ind i Glasset begge to, staaende ved Siden af
hinanden.
— Hm, sagde Holstein og lo : Du er s’gu blevet et
nyt Menneske.
Det slog selv Joan, saa fint og ungt hans Ansigt syn-
tes ved Siden af Eriks, hvis Træk var blevet svære
— Mon? sagde han og lo igen, saa glad.
— Og jeg er blevet en gammel Proprietær, sagde
Erik.
De gik ned ad Trapperne, og Erik sagde, saadan lang-
somt:
— Men det er nu kedeligt, Du, alligevel, for der var
dog saa mange Ting, vi kunde ha’e snakket om og som
ikke løber saadan over Tænderne straks.
— Ja, sagde Joan og de gik videre.
Men paa én Gang vendte han sig:
— Hva’ er det for en Sorg, de har haft? spurgte han.
— Hvem?
Joan tav et Sekund, før han sagde
— Disse Johansens.
Men da stod de paa Tærskelen til Salen og saå Frø-
ken Gerda staa midt paa Scenen.
— Er De her, Frøken? sagde Joan med en Stemme,
der klang gennem hele Rummet.
— Kun et Løb, sagde Frøken Gerda: nu gaar jeg.
Joan gik hastigt gennem Salen og aabnede den lille
Scenedør.
— Nej, hvor er her nydeligt, sagde han.
Rummet bag Kulisserne var blevet til en hel Stue
med store Lænestole og en Broncelampe og Blomster.
— Det er bare lidt Møbler fra min Stue, sagde Frø-
ken Gerda: Der maatte da være lidt hyggeligt.
— Og „Skumringen" har De hængt herover, sagde
Joan, der pludseligt saå Corots Billede, der foran sig,
paa Væggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
