Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 380
— Nej, nej, Fru Lorentzen, raabte den ene Tvil-
ling: herover. Her maa vi sit’ som i en Char-å-bank
med lige Vægt paa hver sit Sæde.
De lo, og Stolene skrabede.
Forstanderen, der holdt sig i Nærheden af Joan,
sagde
— Ja, lidt trangt med Plads, det kender vi fra Høj-
skolen, hvor vi gerne vil se alle Vennerne.
— Nu gik det, sagde Tobakshandleren, der fik sine
svære Stolper ned ved Siden af Fru Raabels spinkle
Underdel, mens det halve Bord rystede.
— De er jo bange, hviskede Joan, der pludselig
havde følt Frøken Gerdas Arm sitre i sin.
— Ja, sagde hun næsten forpustet og vendte Ansig-
tet op imod ham. Hendes Øjne var helt tomme af For-
skrækkelse.
— Naar de bare sad, sagde hun igen.
— Men de sidder jo, sagde Joan saa sagte som før
(hvor hun dog lignede en Fugleunge).
— Og De, sagde hun og tog Øjnene bort : kender jo
heller ikke saadan vores Skik paa Landet.
Joan vidste knap, at han havde grebet om hendes
Haand
— Og saa sætter vi os, sagde han.
— Næ, næ, Bestyrer, raabte Uhrmageren helt oppe
fra den anden Ende:
— Koncertgiveren ska’ s’gu sidde mellem Formæn-
dene.
Og Bestyreren gik bort fra den tomme Stol ved Si-
den af Gerda, mens den blaa Dame rykkede derned.
— Nu sidder vi jo storartet, sagde hun og trak sine
Handsker af.
Gerda havde et Nu set hen efter Bestyreren
— Ja, Fru Storartet, sagde hun pludselig og lo efter
al sin Forskrækkelse.
— Det kalder hun mig, sagde den blaa Frue.
— Ja, sagde Gerda : for det si’er hun altid.
Damen lo, saa man saa tyve hvide Tænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
