Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381 DE UDEN FÆDRELAND
— Men er her ikke ogsaa storartet i Danmark?
— Det er her, sagde Joan.
— Men nu maa vi spise, sagde Gerda.
Rundt om spiste de og talte kun lidt, mens Gaflerne
sindigt klirrede.
— Flytter De paa Flaskerne, sagde Hr. Johansen,
der ellers ikke tog Øjnene fra Naboerne og sin Taller-
ken — som en Vært, der véd, at er Tingen i Gang, saa
glider det.
To Piger i sorte Huer bød Fadene om, mens Faste-
ren, knoklet og smal, gik til og fra.
— Sæt Dig ned, Faster, hviskede Gerda.
— Men forresten er mit Navn Fru Jespersen, sagde
den blaa Dame : Pastorinde Jespersen . . . Det vil sige,
min Mand er Kapellan.
— Kapellan? sagde Joan.
— Ja, i den lutherske Kirke, sagde Fru Jespersen.
— Men Pastoren er her ikke?
— Nej, sagde Fru Jespersen : han maatte ud at be-
rette, ligesom vi skulde herhen.
— Berette? Joan forstod ikke Ordet.
Men Gerda sagde
— Aa ja, tænk. Det er gamle Frøken Luckow. Hun
var den første, der kom og vilde ha’e Billet: Ham vil
jeg Gamle høre, sagde hun. Hun havde dog saa daar-
ligt Raad . . .
Frøken Gerda aabnede Øjnene, saa de syntes endnu
større
— Og nu dør hun idag.
Joan saa ned paa hendes Ansigt: saa let hun skiftede
Farve, hun kunde blive helt hvid — ogsaa i Panden.
— Hvor det er underligt, sagde han.
De begyndte at tale højere rundtom, mens Fru Jes-
persen sagde og holdt Hovedet lidt paa skraa
— Og nu faar min Mand Dem maaske heller ikke at
høre. For han plejer gerne at blive hos dem, til det er
forbi. Man kan jo altid sidde og holde deres Haand,
siger han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
